23948sdkhjf

Dansk Boligbyg vil fordoble overskudsgraden

Vi skal blive bedre til at tjene penge, erkender direktør Ole Rasmussen efter et 2014/15-regnskab med fremgang på alle fronter.
Der blev sat rekord for både omsætning og indtjening, da Dansk Boligbyg med udgangen af marts i år lukkede bøgerne for 2014/15-regnskabet.

Med en omsætning på 726 mio. kr. hører Dansk Boligbyg nu til blandt de største entreprenører i Danmark, men det er ikke målet om vækst i sig selv, der driver værket hos Horsens-virksomheden.

- Vi har ikke som sådan noget mål om at vokse. Vi vil gerne udnytte de muligheder, der er i markedet, men hvis de ikke er der, så skal vi ikke vokse for enhver pris. Og vi bestemmer heldigvis selv, for vi har ikke en bestyrelse, der sidder og siger, at vi skal vokse med 15 procent hvert år, siger direktør Ole Rasmussen (billedet).

Ikke realistisk med mere end 4 procent
Han erkender samtidig, at fokus skal ligge på evnen til at tjene penge for Dansk Boligbyg, som havde en overskudsgrad på 2,2 procent i 2014/15-regnskabet.

- Når man har en overskudsgrad på 2 procent, er man per definition sårbar. Har du bare en enkelt sag, der går galt, så kan det hele gå galt, siger Dansk Boligbyg-chefen, som dog ikke mener, at potentialet er til mere end yderligere et procentpoint eller to.

- Vi arbejder altid på at få overskudsgraden op, men 90 procent af vores sager er licitationssager inden for det almennyttige og det offentlige, så priserne er under stærkt pres. I det segment tror jeg ikke på, man kan komme højere op end en overskudsgrad på -3-4 procent.

Topchef i tale

Dansk Boligbyg-direktør Ole Rasmussen fortæller i et stort interview med Licitationen – Byggeriets Dagblad, hvordan hjemmebag og bonusløn har fungeret som fundament for virksomhedens succes.

Interviewet kan læses i sin fulde længde her.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114