23948sdkhjf

Hoffmann skal bygge Dansk Center for Partikelterapi

Entreprenørvirksomheden har netop vundet totalentreprisen på byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus.
Første spadestik er taget, anlægsarbejderne er i fuld gang og nu står det også klart, hvem der skal bygge Dansk Center for Partikelterapi.

Opgaven går til entreprenørvirksomheden Hoffmann, der samlet set præsterede det mest fordelagtige tilbud. Tre entreprenørteams afgav tilbud, men det blev altså Hoffmann, der løb med kontrakten på det prestigefyldte byggeri.

- Valget af totalentreprenøren var den sidste brik, der skulle falde på plads. Nu kan vi for alvor komme i gang med at forme Dansk Center for Partikelterapi til gavn for kræftpatienter i hele landet. Vi glæder os meget, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Byggeriet forventes at gå i gang i marts 2016.

Fakta
• Dansk Center for Partikelterapi bliver bygget ved siden af Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Centret bliver 9.500 m2 stort og udstyret med en protonaccelerator, tre behandlingsrum, forskningsfaciliteter og faciliteter for patienter, pårørende og klinisk personale.

• Dansk Center for Partikelterapi bliver etableret i et nært samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Region Midtjylland.

• Den samlede etableringsudgift for Dansk Center for Partikelterapi er vurderet til ca. 800 mio. kr. Heraf udgør byggeriets andel ca. 373 mio. kroner. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret 250 mio. kroner til protonanlæg.

• Totalentreprenør på byggeriet bliver Hoffmann, og Varian Medical Systems leverer udstyr til centret, der forventes at tage imod de første patienter i 2018.

• Aarhus Arkitekterne er projektets arkitekt, og rådgivende ingeniørfirmaer er det hollandske Royal Haskoning og danske Alectia.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094