23948sdkhjf

Velfac udsender fup og fakta om kondens

Tætte og miljøvenlige huse øger risikoen for kondens på vinduerne. Men det er sjældent vinduerne, der er noget galt med. Til gengæld skal man lufte mere ud og sikre en god luftcirkulation.
I den seneste tid har der været meget debat om kondens på vinduer. Men vinduer i sig selv skaber ikke kondens. Det gør derimod for høj luftfugtighed eller for lidt luftcirkulation. Fugten sætter sig på de koldeste steder i boligen, og vi ser det typisk som kondens på f.eks. ruder.

Rigtig udluftning kan løse kondensproblemerne, og det er derfor vigtigt, at vi vænner os til at åbne døre og vinduer på vid gab, så ny og ren luft kan fylde vores hjem.

- God udluftning kræver, at luften bliver skiftet helt ud. Det allerbedste er at lave gennemtræk 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter, med døre og vinduer på vid gab. Sørg også for, at der er åbne døre mellem husets rum, fortæller Jørgen Munk, der er teknisk rådgiver hos vinduesproducenten VELFAC A/S, og fortsætter:

- En anden måde at sikre et godt indeklima på er ved at vælge vinduer med indbyggede friskluftsventiler. Det erstatter ikke de daglige udluftninger, men er et rigtig godt supplement.”

På Astma- og Allergiforbundets hjemmeside, www.astma-allergi.dk , er der flere gode råd til, hvordan man skaber et sundt indeklima.

Den samlede energibalance
At fugt drages af kulde betyder, at kondens lettere dannes på ruder i randzonen langs rammen. Men randzonetemperaturen alene afgør ikke, hvor energirigtigt et vindue er.

- Vi har set nogle helt vanvittige sammenligninger den seneste tid. Blandt andet har man sammenlignet randzonetemperaturer på almindelige vinduer og vinduer med forsatsramme, fortæller Jørgen Munk.

VELFAC har testet sine vinduer efter gældende regler, og testene viser, at temperaturforskellen i randzonen mellem et VELFAC standardvindue og et traditionelt trævindue ligger i intervallet 0,4–3,4 grader. Man skal ved disse beregninger være opmærksom på, at det kun er ganske få dage om året, hvor man reelt vil opleve disse forskelle. Langt vigtigere er det at se på den samlede energibalance.

- Når man ser på den samlede energibalance, så er VELFAC vinduet et af markedets allerbedste produkter. Det skyldes bl.a. den smalle karm og ramme, der lukker 10 % mere dagslys ind og giver 8 % mere gratis varme end et vindue med en traditionel ramme. Når man kigger på energirigtighed, skal man se på vinduets evne til både at holde på varmen og at slippe gratis solvarme ind, siger Jørgen Munk.

Kilde: Velfac - www.velfac.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094