23948sdkhjf

Danfoss opjusterer

Koncernresultaterne for det første halvår blev som forventet. Omsætningen steg med 14 procent, og indtjeningen var på niveau med samme periode sidste år.
Danfoss havde et godt første halvår i 2015, hvor den samlede omsætning nåede 19,239 mia. mod 16,920 mia. kr. samme periode sidste år. Forbedringen svarer til en vækst på 14 procent, inklusive omsætningen fra den finske producent af frekvensomformere, Vacon, som Danfoss købte i den sidste del af 2014. I lokal valuta var væksten 6 procent.

- Alt i alt har det været et godt første halvår for os. Vi fortsætter med at levere stærke resultater, og i kraft af et skarpt fokus på vækstmuligheder har vi opvejet den afmatning, vi ser på nogle af vores markeder. I forlængelse heraf opjusterer vi forventningerne til årets samlede omsætning, som vi nu forventer vil vokse mellem 9 og 14 procent, siger koncernchef & CEO Niels B. Christiansen.

Markedsbetingelserne for Danfoss’ forretningssegmenter var i første halvår ganske forskellige. Danfoss Drives har efter købet af Vacon fastholdt momentum, og Danfoss Cooling fortsatte også med at levere god fremdrift. Den økonomiske afmatning i Rusland og de afledte vanskelige markedsbetingelser påvirkede resultaterne i Danfoss Heating negativt. I Danfoss Power Solutions har resultaterne været påvirket af de i øjeblikket generelt udfordrende betingelser for mobilhydraulik-industrien og særligt på markedet for landbrugsmaskiner.

- 2015 har indtil nu budt på meget forskellige betingelser på tværs af markeder og regioner. Men generelt er det lykkedes os at navigere fornuftigt i et globalt miljø, der fortsat er karakteriseret af lav vækst, siger Niels B. Christiansen.

Resultat af primær drift blev 2,0 mia. kr. sammenlignet med 2,039 mia. kr. i samme periode sidste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129