23948sdkhjf

Lav indtjening trods travlhed hos tømmerhandel

Cimbria Tømmerhandel A/S nyder godt af, at der er gang i erhvervsbyggeriet i Sønderjylland. Men trods travlheden kniber det med indtjeningen. I 2008 bliver det anderledes, lyder det fra tømmerhandlen.
Leverandør af byggevarer, Cimbria Tømmerhandel A/S med hovedsæde i Aabenraa, har travlt. Der er stadig gang i erhvervsbyggeriet i Sønderjylland. Det kniber dog med indtjeningen.

- Vi er i den tåbelige situation, at vi har travlt, men tjener for få penge. Øg servicen, og nedsæt din avance. Sådan er markedet, og det stiller krav til effektiviteten. Vi burde ligger på syv-otte mio. kr. i overskud, og det er ikke umuligt, vi når det i år, for 2008 er begyndt godt, siger adm. direktør Jesper Fink til ErhvervsBladet.

Etablering af en ny afdeling i Haderslev og introduktionen af nyt logo har i 2007 haft en negativ påvirkning på resultatet. Men Jesper Fink ser lyst på fremtiden, ikke mindst på grund af aktiviteten inden for erhvervsbyggeri. I 2008 forventes en omsætningsstigning på 10%.

Cimbria Tømmerhandel slår sine folder i Sønderjylland, hvor der konkurreres om kunderne – ikke mindst med Davidsen Tømmerhandel og andre landsdækkende kæder.

Cimbria Tømmerhandel er placeret i Aabenraa, Sønderborg og Haderslev og er i øjeblikket på udkig efter en fordelagtig opkøbsmulighed i Tønder.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094