Grønne eksperimenter rammer Aalborg
Med midlertidige installationer skal Landskabsarkitekterne SLA hjælpe debatten om byen i gang.
En parkeringsplads ved Gammel Torv og domkirken i Aalborg bliver i fremtiden til grønt område, men først skal det udsættes for en eksperimentiel installation. Foto: Aalborg Kommune.
Der bliver tale om fire grønne, eksperimentielle installationer, som er tegnet af Landskabsarkitekterne SLA og som udføres af Aalborg Kommunes entreprenørenhed.
Sammen betegner gruppen de fire eksperimenter som "grønne arkitektoniske nålestik". De skal "bidrage til at pirre borgernes nysgerrighed, og sætte tankerne i gang om det potentiale hvert enkelt byrum rummer," som Aalborg Kommune beskriver projektet.
De grønne eksperimenter finder vej til Budolfi Plads, parkeringspladsen ved Budolfi Kirke, Nytorv og Sankt Hans Gade.
Installationerne etableres i løbet af august måned og forventes at blivende stående til 31. januar 2016.