23948sdkhjf

Buro Happold åbner afdeling i København

Det britiske ingeniørfirma Buro Happold er godt på vej til at åbne deres første afdeling i Norden beliggende i København. Siden december har virksomheden haft kontor med fire ansatte hos Henning Larsen Architects.
Om nogle måneder kommer en officiel meddelelse om, at Buro Happold, et britisk internationalt ingeniørfirma, åbner en ny afdeling i Norden med base i København.

Virksomheden har i de seneste måneder haft kontor for fire ansatte hos Henning Larsen Architects. Fremover vil man altså have foden under eget bord. Det skriver Byggeeksport.

Direktør Matthew Smith, Buro Happold ApS, siger om virksomhedens etablering i Danmark:

- Danmark er et rigtig spændende sted at lave forretninger, men som mange af sine naboer har Danmark meget strenge regler for, hvordan man gør. Det nye selskab etableres med hjælp og vejledning fra danske advokater og revisorer. Det viser også vores store engagement i etableringen af afdelingen i Danmark.

Happold har tidligere vundet konkurrencen om et multistadionkompleks i Gentofte. Senest arbejder Buro Happold sammen med Teknologisk Institut om udviklingen af EnergyFlexHouse, der skal stå færdigt som demonstrationshus til klimatopmødet i København i 2009.

Kilde: Byggeeksport

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089