23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S
Mette Viuf Larsen er indtrådt som administrerende direktør hos Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S i stedet for Ebbe Marxen (kilde: CVR).

Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S er et arkitektfirma med base i Århus.

Arkitektgruppen A/S
Henrik Jacobsen er blevet ansat som administrerende direktør hos Arkitektgruppen A/S i stedet for Jørgen-Erik Witting. Samtidig er Robin Feddern indtrådt i direktionen. Derudover er Jørgen-Erik Witting indtrådt som bestyrelsesformand og Lars Holst og Boris Nørgaard Kjeldsen som menige medlemmer af bestyrelsen (kilde: CVR).

Læs også: Arkitektgruppen har fundet sin nye administrerende direktør

BHK Gruppen A/S
Henrik Steen Hansen er udtrådt af bestyrelsen hos BKH Gruppen A/S (kilde: CVR).

BHK Gruppen A/S ejer blandt andet Brdr. K. Hansen A/S, der leverer jord-, kloak-, belægnings- og gartnerarbejde.

Deas A/S
Bo Heide-Ottosen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Deas A/S i stedet for Michael Vinther. Samtidig er Morten Østrup Møller og Henrik Dahl Jeppesen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Christina Hvid og Michael Nellemann Pedersen. Sidst men ikke mindst er Bo Heide-Ottosen udtrådt af direktionen (kilde: CVR).

Deas A/S forvalter en ejendomsportefølje på cirka 2.000 erhvervs- og boligejendomme, som hovedsagelig ejes af institutionelle investorer samt andre professionelle investorer.

Erik Møller Arkitekter A/S
Bitten Sønderby Warmdahl er indtrådt i direktionen hos Erik Møller Arkitekter A/S i stedet for Michael Reventlow-Mourier (kilde: CVR).

Erik Møller Arkitekter A/S er et arkitektfirma med aktiviteter inden for restaureringer, renoveringer og nybyggeri.

Grontmij
Carsten Møller er blevet ansat som chefbyggeleder i afdelingen for projekt- og byggeledelse i Grontmijs afdeling i Glostrup (kilde: Børsen).

Grontmij A/S har kernekompetencer inden for projektstyring og projektledelse inden for vand, energi, transport, planlægning og design.

Hjelm & Henriksen A/S
Line Kastbjerg Isaksen er udtrådt af bestyrelsen hos Hjelm & Henriksen A/S (kilde: CVR).

Hjelm & Henriksen A/S er en VVS-virksomhed med afdelinger i Ebeltoft, Lystrup og Hobro.

Icopal A/S
Henrik Hansen er indtrådt i direktionen hos Icopal A/S og Icopal Holding A/S i stedet for Christian Gymos Schmidt-Jacobsen (kilde: CVR).

Icopal er leverandør af byggeprodukter til beskyttelse af bygninger og konstruktioner.

Kjæhr & Trillingsgaard A/S
Mogens Espensen er med virkning fra 1. september blevet udnævnt til administrerende direktør hos Kjæhr & Trillingsgaard A/S.

Kjæhr & Trillingsgaard A/S er en entreprenørvirksomhed med mere end 100 års erfaring inden for byggeri i beton.

Kjær & Lassen Entreprise A/S
Jan Kjær er indtrådt som administrerende direktør hos Kjær & Lassen Entreprise A/S i stedet for Lars Nørgaard. Samtidig er Lars Nørgaard indtrådt som bestyrelsesformand i stedet for Lars Bruno Mård, som forbliver i bestyrelsen. Sidst men ikke mindst er Jan Kjær indtrådt i bestyrelsen i stedet for Lars Nørgaard (kilde: CVR).

Kjær & Lassen Entreprise A/S er en dansk entreprenørvirksomhed der har rødder helt tilbage fra 1987.

LME A/S
Henrik Steenfeldt Jacobsen er indtrådt som bestyrelsesformand hos LME A/S. Samtidig er Helle Rath Egegaard Pedersen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Jens Møller Hansen og Henrik Steenfeldt Jacobsen. Derudover er Kjeld Egegaard Pedersen indtrådt som administrerende direktør i stedet for Jens Møller Hansen (kilde: CVR).

LME A/S driver entreprenørvirksomhed med anlægsarbejder inden for jord-, vej- og kloakområdet.

Peri A/S
Morten Gubi Brix er indtrådt i direktionen hos Peri A/S i stedet for Kim Hass (kilde: CVR).

Peri A/S er leverandører af forskalling, understøtning og stilladssystemer.

Realdania Byg A/S
Anne Andersen er indtrådt i bestyrelsen hos Realdania Byg A/S i stedet for Hans Peter Svendler Nielsen (kilde: CVR).

Realdania Bygs mål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og forskellige egne i Danmark.

SGM A/S
Lars Buhl er indtrådt som bestyrelsesformand hos SGM A/S i stedet for David Packness Meyer. Samtidig er Kristian Maan Tokkesdal indtrådt i bestyrelsen (kilde: CVR).

SGM A/S udvikler og sælger lysprodukter baseret på avanceret LED-teknologi til entertainment, arkitektur og detailhandel.

A/S Skandinavisk Spændbeton
Bjarne Landgrebe er indtrådt i bestyrelsen hos A/S Skandinavisk Spændbeton i stedet for Peter Assam, Frederik Percy Ipsen, Flemming Nielsen og Jean Noel Abouhamad (kilde: CVR).

A/S Skandinavisk Spændbeton er et af Skandinaviens førende spændarmeringsfirmaer og en del af den verdensomspændende CCL-gruppe.

Stryhn Electric A/S
Eigil Rasmussen Stryhn er udtrådt af bestyrelsen hos Stryhn Electric A/S (kilde: CVR).

Stryhn Electric A/S er en familieejet installationsvirksomhed.

Sydkystens El A/S
Dan-Gøsta Larsen er indtrådt i bestyrelsen hos Sydkystens El A/S (kilde: CVR).

Sydkystens El A/S tilbyder installationsarbejde indenfor industri og byggeri.

Unicool A/S
Jimmy Hoffmann Hansen, Sverige, er indtrådt i direktionen hos Unicool A/S i stedet for Ole Hoffmann Hansen (kilde: CVR).

Unicool A/S er leverandør af køleløsninger.

Unicool International A/S
Jimmy Hoffmann Hansen, er indtrådt som administrerende direktør hos Unicool International A/S i stedet for Ole Hoffmann Hansen. Samtidig er Henrik Jørgensen indtrådt som bestyrelsesformand og Jimmy Hoffmann Hansen og Ole Hoffmann Hansen som menige medlemmer af bestyrelsen (kilde: CVR).

Unicool International A/S er datterselskab til Unicool A/S der leverer køleløsninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094