23948sdkhjf

Vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger

De såkaldte MgO-plader er brugt i alt fra parcelhuse og lejligheder til daginstitutioner og kan vise sig at være den værste byggeskandale i årtier.
Det skulle have været det sikre valg, da Karen og Kasper Glerup-Jensen – på entreprenørens anbefaling – valgte de magnesiumholdige MgO-plader som vindspærreplader til deres nye hus nær Silkeborg.

I stedet blev det et dyrt valg. For det viser sig nu, at pladerne i familiens nye hus og i hundredvis af andre bygninger landet over suger fugt fra luften til sig i så høj grad, at vandet i perioder løber ned ad pladerne og trækker salte med sig, skriver Ingeniøren.

Saltene får beslag og skruer til at korrodere med foruroligende hast, hvilket kan beskadige f.eks. en bærende trækonstruktion.

Korrosion kan ødelægge en hel bygning
Parret Glerup-Jensen var derfor ikke i tvivl om, at pladerne skulle fjernes, og det skal de formentlig også i hundredvis af andre bygninger landet over. Det vil koste familien 85.000 kroner, mens eksperter ifølge Ingeniøren frygter samlede omkostninger på over en milliard kroner for hele byggesektoren.

Selv om branchen endnu ikke har et fuldstændigt overblik over problemets omfang, tegner de magnesiumholdige plader således til at blive en af danmarkshistoriens største byggeskandaler.

De magnesiumholdige plader var nemlig nærmest enerådende på store dele af markedet fra ca. 2010 og frem til, at problemet med fugt og saltvand blev kendt i slutningen af 2014.

- På et tidspunkt var det stort set ikke til at skaffe meget andet end det her materiale, konstaterer projektdirektør Henrik Fausing fra Dansk Byggeri.

Direktør Henrik Garver fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kalder sagen ‘uoverskuelig’:

- Jeg husker ikke en byggeskandale af det omfang. Der er ingen tvivl om, at det har store konsekvenser i alle berørte ejendomme. Korrosion kan ødelægge en hel bygning.

Pladerne er brugt i alle typer byggeri, lige fra parcelhuse og lejligheder til daginstitutioner. Eneste fællestræk er, at de ofte sidder bag moderne, lette facadebeklædninger.

Selv om problemets omfang endnu ikke er fuldt kortlagt, viser Byggeskadefondens foreløbige registrering, at pladerne er brugt i knap 20.000 almene boliger. Formentlig bliver det ikke nødvendigt at udskifte pladerne i alle byggerier, men i mange tilfælde forventes regningen for udskiftning at løbe op i tocifrede millionbeløb.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078