23948sdkhjf

90 nye byggegrunde nær Holstebro

De første 56 er klar til salg 1. oktober i år.
Få adresse på veje som Hjelmen, Ringbrynjen, Runestaven, Seglet, Lerkarret, Potteskåret eller Luren.

Disse navne optræder i en helt ny villaby, som efter planen skal skyde op i ådalen i Holstebros østligste udkant nær oplandsbyen Mejrup, og 1. oktober sættes de første 56 grunde til salg.

Holstebro Kommune har i sommerens løb fået mange henvendelser på netop det boligområde.

- Vi får flere forespørgsler hver dag vedrørende byggegrunde – især på Mejrup Øst – og det er faktisk usædvanligt i en sommerperiode. Så vi håber, det er tegn på, at finanskrisen er afløst af investeringslyst og nyt mod til at indfri boligdrømme hos folk, siger kommunaldirektør Lars Møller.

Man må bygge i op til to etager og med en maxhøjde på 8,5 meter. Visse steder er der etableret et såkaldt LAR-område, der står for lokal afledning af regnvand. Det betyder at overfladevand fra tagnedløb og andet føres frem i åbne render på husejerens egen grund og ikke frem til grøfter langs vejene. Andre steder er der traditionel kloakering med skelbrønde for både spildevand og regnvand.

Den mindste grund i udstykningen på 791 m2 koster en halv million kroner inklusiv moms. Tilslutningsbidrag til el, vand og kloak og investeringsbidrag til varmeforsyning er med i prisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.237