23948sdkhjf

Bauhaus lancerer nyt montagekoncept

Med ny regionschef i spidsen udruller Bauhaus nu konceptet ”Montageservice” på Sjælland. Det er forventningen, at alle varehuse skal tilbyde den nye service inden udgangen af året.
Bauhaus er nu klar med en ny service til sine kunder, der får mulighed for at tilkøbe montering, når de handler i et af kædens byggecentre.

Konceptet hedder ”Montageservice” og skal gøre det nemmere for kunden at få monteret sine nyindkøbte produkter af en professionel håndværker.

- Vi har længe arbejdet med Montageservice-konceptet i Tyskland og Sverige, og vores undersøgelser viser, at der er et stort marked for et tilsvarende koncept i Danmark, siger Jan Galle, der er erhvervschef i Bauhaus.

Konceptet har gennem en periode været testet i Bauhaus Roskilde udrulles konceptet, og det er forventningen, at alle varehuse skal tilbyde den nye service inden udgangen af året.

Regionschef hentet i køkkenbranchen
I første omgang udrulles konceptet på Sjælland, hvor man netop har ansat en ny regionschef for Montageservice, Martin Knappe. Han har selv en baggrund som tømrer og mange års erfaring som forretningsfører i køkkenbranchen.

- I køkkenbranchen har man altid benyttet sig af en fastprismodel, som garanterer kunderne solid montering til fast pris. Derfor er det oplagt at udbrede det koncept til mange af Bauhaus’ varegrupper som eksempelvis døre, lofter, terrasser og vvs- og malerarbejde, forklarer han.

Bauhaus samarbejder med et netværk af lokale håndværkere, som sikrer, at arbejdet bliver udført efter gældende standarder. Martin Knappe pointerer, at der således også er store gevinster at hente for håndværkerne, da de får adgang til en større kundegruppe.

Udover håndværkernes egen garanti tilbyder Bauhaus to års reklamationsret på både produkterne og det udførte arbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078