Næsten 6000 mangler studiebolig i Aalborg
Historisk stor mangel på trods af tusinder af nyere ungdomsboliger i den nordjyske universitetsby.
Det skriver TV2/Nord.
- Det er ikke godt nok, og derfor bygger vi også rigtig mange ungdomsboliger. Vi har 4000 på vej, og vi har bygget 3000, så der sker rigtig meget på den front, siger borgmester, Thomas Kastrup Larsen, til TV2/Nord.
Der bor cirka 16.000 studerende i Aalborg Kommune, men selvom der er pres på markedet for ungdomsboliger i byen, er situationen bedre end i landets allerstørste byer. Senere i år vil yderligere 1500 nye boliger stå klar.