23948sdkhjf

Udvidede åbningstider ligner en succes

Der købes masser af byggematerialer i ydertimerne hos Stark.
Stark besluttede i foråret at udvide åbningstiderne i samtlige 90 forretninger over hele landet og på Grønland. Og ifølge salgsdirektør Britta Stenholt køber kunderne flittigt ind i ydertimerne.

- Rigtigt mange har taget godt imod tiltaget, og det er faktisk gået over forventning, siger hun.

Stark ønsker med de udvidede åbningstider at give kunderne bedre mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.

En håndværker, der henter sine materialer i de tidlige morgentimer eller sent om eftermiddagen, har for eksempel bedre mulighed for at undgå myldretidstrafikken og dermed udnytte arbejdstiden mere effektivt:

- Det handler for os om at skabe de bedst mulige rammer omkring håndværkerens arbejde. Den landsdækkende succes med de udvidede åbningstider viser, at kunderne i høj grad ønsker fleksibilitet, siger Britta Stenholt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104