23948sdkhjf

Nyt bygningsreglement til august

Ændringer i energikrav til bygninger og installationer er på vej. Dansk Byggeri afholder en række informationsmøder
Med en mindre forsinkelse på grund af høringsprocessen er det nye bygningsreglement - BR15 - nu på trapperne.

Planen er, at BR15 bliver offentliggjort i begyndelsen af august, oplyser Energistyrelsen, der endnu ikke har sat en konkret dato på.

Forslag til BR15 blev i april sendt til notificering i EU. Når reglementet er udstedt fastsættes en overgangsperiode, hvori det er frivilligt for borgere og virksomheder, om de vil opføre bebyggelse, der lever op til kravene i BR10 eller i BR15.

Dansk Byggeri kender endnu ikke det endelige indhold, men forventer, at de væsentligste ændringer vil koncentrere sig om kapitel 7 - Energi og kapitel 8 – Installationer. Der vil dog også være enkelte revisioner i de andre kapitler.

Ændringer er kendt

Teknisk konsulent i Dansk Byggeri, Carsten Pedersen, anbefaler sine medlemmer, at tilmelde sig til et af organisationens informationsmøder om BR15, hvor der vil være en gennemgang af ændringer i bygningsreglementet.

”Mange af ændringerne i reglementet har været varslet i BR10, så meget kommer ikke som en overraskelse. Men er man i tvivl om noget, så anbefaler jeg, at man henvender sig til sig brancheforening”, siger han.

Det forventes, at bygningsreglementets krav i BR15 bliver endeligt bindende for alt byggeri senest fra den 31. december 2015.

Disse ændringer er allerede kendt
BR10´s ”Lavenergiklasse 2015” bliver minimumskrav
Der indføres frivillige energiklasser for eksisterende bygninger som et alternativ til en række komponentkrav
VE indregnes i energirammen
Opgradering af energikrav til vinduer og ophævelse af krav til vinduers overfladetemperatur
BR tilpasses EU’s eco-design forordninger om krav til installationer i bygninger

Kilde: Dansk Byggeri
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094