Flere boliger på vej i Ørestad Syd
Ejendomsselskabet Kubehusene opfører 82 lejligheder i Arenakvarteret.
Det er arkitektfirmaet Adept, der har tegnet Kubehusene, som kommer til at ligge i kanten af Arenakvarteret i Ørestad Syd.
Byggeriet bliver kendetegnet ved de særlige forskydninger i byggeriet – som store ’terninger’, der ligger ovenpå hinanden. Alle boliger får store altaner og naturligvis en spektakulær udsigt over Ørestad og fælleden.
Kubehusene opføres af H Projects, som blandt andet også har stået bag VM husene, VM Bjerget og senest 8-Tallet.
Læs mere om projektet på www.kubehusene.dk .