23948sdkhjf

Lokalt vvs-firma opfører ny halmkedel i Vorupør

Vestkystens VVS har vundet opgave til syv mio. kroner på opførelsen af en ny halmkedel på Voropør Kraftvarmeværk i i Thy
VVS-firmaet Vestkystens VVS fra Hanstholm har vundet opgaven med at opføre en ny halmkedel på Vorupør Kraftvarmeværk i Thy.

Hidtil har kraftvarmeværket været tvunget til at opvarme med naturgas, men i 2014 besluttede parterne bag energiforliget fra 2012, at de 50 mindste og dyreste kraftvarmeværker kunne udskifte den dyrere naturgas med billig og afgiftsfri biomasse.

Derfor har Vorupør Kraftvarmeværk nu valgt Vestkystens VVS, der har 19 ansatte, til at opføre halmkedelanlægget på 1 MW samt en tilhørende lagerhal – en opgave til i alt syv mio. kroner. Anlægget bliver et supplement til den nuværende gasfyrede kraftvarmeproduktion.

”Halmkedelanlægget kommer til at dække ca. 70-80 procent af værkets samlede behov, hvilket betyder, at vi udfaser brugen af op til 1 mio. kubikmeter naturgas om året”, siger Torben Flye Jensen, der er medejer af Vestkystens VVS, som tidligere har løst en række fjernvarmeopgaver blandt andet med opførelsen af et anlæg på 250 kW på Ørslev Kloster ved Skive.

Vorupør Kraftvarmeværk forventer årligt at skulle bruge omkring 2.000 tons halm. Selvom halmen typisk kan opbevares af leverandøren, indtil den skal bruges, kræver det dog et betydeligt areal under tag til at opbevare den halm, der skal bruges. Derfor skal der opføres en halmlade på cirka 800 kvm, hvorfra et fuldautomatisk krananlæg vil forsyne kedlen med halm.


Opgaven
Vestkystens VVS har totalentreprisen på projektet.
Følgende virksomheder er underleverandører:
• Maskinentreprise: Passat Energy
• Jord og betonarbejde: Tingstrup Murer
• Tømmerentreprise: Åge Pedersen ApS
• El-entreprisen: Vorupør El Service
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078