23948sdkhjf

VMC Pitzner investerer 2-cifret millionbeløb i nyt materiel

Med investeringer i en bred vifte af nyt materiel følger VMC Pitzner den vækststrategi, der er lagt for selskabet, og positionerer samtidig virksomheden blandt de absolut førende på markedet både inden for lifte, vakuumåg og systemer til gipspladehåndtering.
- VMC Pitzner har et fortsat højt aktivitetsniveau i både salg og udlejning. De massive investeringer sker hovedsageligt for at få endnu mere volumen i vores brede udlejningsprogram og for derigennem fortsat at kunne følge med kundernes efterspørgsel, fortæller Ib Steffensen, Salgschef for Maskiner og Lifte i VMC Pitzner.

Nyindkøbene medfører primært en yderligere styrkelse af VMC Pitzners sortiment indenfor områderne lifte, vakuumåg og systemer til gipspladehåndtering.

Inden for lifte er der nyindkøbt over 100 enheder af forskellige typer og størrelser lifte. Et af højdepunkterne er mere end 20 Haulotte SXL lifte i størrelsen 12, 15 og 18 meter, som alle har en platform på bemærkelsesværdige 7,30 meter i længden og 2,25 meter i bredden. Dette giver et uovertruffen stort arbejdsområde og sparer dermed tid i det daglige arbejde. VMC Pitzner har ligeledes købt 25 Haulotte Compact 10N, der takket være de nedfældelige gelændere har en beskeden højde på 1,07 meter og en bredde på 0,81 meter. Det giver den store fordel, at liften kan komme igennem standard døråbninger.

VMC Pitzner har i nyindkøbene af vakuumåg fokuseret på de helt store modeller, som efterspørges kraftigt. Højdepunkterne er blandt andet en Oktopus KT-B, der med Europas største spændvidde på 24 meter og en løftekapacitet på optil 750 kg er intet mindre end Europas største løft til tag. Derudover har VMC Pitzner indkøbt 4 Smart Lifte, der er vakuumåg til gipsmontage, branddøre og glas. Smart Lifte udmærker sig ved at være mobile, fleksible og med høj ydeevne. Alt dette til trods er Smart Lift enmandsbetjent og derfor særdeles effektiv og omkostningsgunstig.

Med nyindkøbene er VMC Pitzner Danmarks stærkeste leverandør indenfor vakuumåg og klarer alle tænkelige former for opgaver.

Systemer til håndtering af gipsplader på byggepladser er et nyt forretningsområde, der allerede nu oplever en voldsom vækst. Systemerne imødekommer regler fra Arbejdstilsynet vedrørende tungeløft. Regler, som inden længe forventes håndhævet aktivt, hvilket vil få efterspørgslen efter netop denne form for materiel til at boome.
I denne forbindelse er der indkøbt en serie Flex-Mover transportvogne med elmotor, der er skabt til transport af gipsplader og andre tunge materialer på byggepladsen.

Specifikt vedrørende håndtering af gipsplader på byggepladsen har VMC Pitzner indkøbt en række sæt fra Mount-It, der er en banebrydende produktserie på området. Et sæt fra Mount-It består af en Multi-Trolley, en Stacker og en Mounter. Multi-Trolley, en elmotordrevet transportvogn, klarer transporten fra lastbilen ind i bygningen. Stacker, der bedst kan sammenlignes med en avanceret sækkevogn, transporterer gipspladerne fra transportvognen hen til montagestedet, hvor produktet Mounter monterer gipspladen. På intet tidspunkt håndteres gipspladen manuelt.

VMC Pitzner er med de foreløbige investeringer en af de absolut førende udbydere i Danmark af systemer til håndtering af gipsplader og andre tunge materialer på byggepladser.

Kilde: VMC Pitzner A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094