23948sdkhjf

Vvs-branchen ansætter "drastisk flere"

Ny undersøgelse fra brancheorganisationen Tekniq viser, at installationsbranchen ansætter flere medarbejdere både nu og i årene, som kommer.
Antallet af ansatte i vvs-branchen steg med otte procent fra april 2014 til april 2015, viser ny arbejdsmarkedsundersøgelse, som Tekniq netop har offentliggjort. Branchen beskæftiger nu næsten 3000 medarbejdere mod godt 2700 for et år siden.

Økonomisk konsulent Rasmus Larsen, der har lavet opgørelsen for Tekniq, kalder stigningen for drastisk.

- Vvs-branchen var ramt af et særligt stort fald i beskæftigelsen, så der kommer en vending nu. I starten af opsvinget klarede man det måske med at lade medarbejderne arbejde lidt mere, men nu ser det ud til, at det betyder, at der kommer flere ansættelser, siger han til Building Supply.

Arbejdsmarkedsundersøgelsen viser også, at der er en stigende beskæftigelsesudfordring for installationsbranchen. I år har 13 procent sagt nej til ordrer på grund af arbejdskraftmangel. I 2010 var det kun én procent.

Tekniqs underdirektør Tina Voldby mener, at Danmark har brug for, at de tekniske uddannelser tilføres et vitamintilskud i form af fokus og ressourcer. Ser man nogle år frem, mangler Danmark elektrikere, vvs’ere og installatører til at løse væsentlige samfundsopgaver som hele den grønne omstilling væk fra fossile brændstoffer. Der er som aldrig før brug for, at flere unge i dag vælger en teknisk erhvervsuddannelse.

- I branchen har vi desuden en opgave med målrettet at hive elektrikere og vvs’ere, som i nedgangsperioden har forladt branchen, hjem igen – der bliver nemlig brug for dem. Men selv hvis vi ikke gør noget, så vil der dog gå en del år, før installationsbranchen kan stå i en situation, hvor mangel på arbejdskraft begrænser de samlede aktiviteter. Branchen har stadig 2250 færre beskæftigede nu end i årene før krisen, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093