23948sdkhjf

NCC vil bygge 140 boliger i Vedbæk

20.000 kvadratmeter stort boligprojekt er på vej i området Henriksholm.
NCC Bolig har netop købt det resterende grundstykke i Henriksholm af statens ejendomsselskab, Freja.

Området består af godt 60.000 kuperede kvadratmeter, med fredskov, sø og slette, og NCC planlægger at udvikle cirka 20.000 kvadratmeter med rækkehuse, lejligheder og en daginstitution i området.

- Henriksholm er præcis den type område, som NCC er gode til at udvikle. Arealet har mange landskabsmæssige kvaliteter, og vi arbejder på en helhedsplan der sikrer, at disse kvaliteter videreføres i boligprojektet, siger Torben Modvig, adm. direktør i NCC Bolig.

Aftalen betyder et farvel til den gamle ottetalsbygning, som husede Forsvarskommandoen under Den Kolde Krig. Men en del af det gamle terræn bevares til glæde for beboere og borgere i Vedbæk.

- Vi er glade for, at NCC har skrevet under på at udvikle den sidste del af den gamle forsvarskommando til et nyt spændende boligområde. NCC har store ambitioner med projektet, og vi glæder os til at følge arbejdet fra sidelinjen, siger Karen Mosbech, direktør i Freja Ejendomme.

Det forventes at den første del af projektet sættes til salg i 2016, og at de første beboere flytter ind i 2018. Hele Henriksholm forventes at være færdigudbygget i 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12