23948sdkhjf

Nu er HavneBryggen sat i gang

Pension Danmark investerer et milliardbeløb i boliger på Islands Brygge, og nu larmer gravemaskinerne.
Byggeriet af 120 boliger i et nyt kvarter på Islands Brygge i København er sat i gang med første spadestik.

Det er Pension Danmark, som i samarbejde med Henning Larsen Architects og den rådgivende ingeniør NCC vil skabe kvarteret HavneBryggen. En del af Pension Danmarks plan om at opføre op imod 600 boliger på Islands Brygge til en samlet investering af 1,6 mia. kr.

Kvarteret skal skyde op i grænseområdet mellem det gamle Islands Brygge og den ubebyggede Amagerfælled på den anden side. En attraktiv beliggenhed, som både er tæt på by og natur.

- Derfor forventer vi også en god efterspørgsel efter boligerne og dermed et fornuftigt afkast til vores medlemmer, siger Torben Möger Pedersen, der er direktør i Pension Danmark.

Ideen bag det nye kvarter, HavneBryggen, er at skabe et område, der har en særegen karakter. Derfor er der lagt særlig stor vægt på, at området har gode uderum, og at boligerne er orienteret optimalt i forhold til lysindfald og udsigten over vandet i Københavns Havn samt den vilde natur på Amagerfælled.

Hos det rådgivende ingeniørfirma NCC er man optaget af at skabe et godt liv for dem, der vælger at bosætte sig i byen, siger direktør siger Klaus Kaae.

- Det gælder uanset, om man er ung, single, børnefamilie eller ældre. Der skal være plads til alle. Det kræver, at der er tænkt godt over rammerne, og derfor er vi stolte over at kunne bidrage med vores kompetencer som rådgivende entreprenør og skabe værdi gennem vores faglige viden og konkrete erfaringer fra byggepladsen.

Selve byggeriet består af to blokke med 57 og 63 lejligheder, hvor tolv af de 120 lejligheder er penthouselejligheder i to plan. Lejlighederne er mellem 100 og 218 m2, og hver bolig har minimum to altaner eller terrasse. Boligerne er forskudt og med store vinduespartier, så hver lejlighed har usædvanligt udsyn til alle fire verdenshjørner.

Første etape af byggeriet forventes at stå klar til indflytning i 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11