23948sdkhjf

56 nye familieboliger skal være lavenergi

Domea og og KHS Arkitekter er klar med et boligprojekt til 119 mio. kr. ved historisk alderdomshjem i i Hillerød.
Kirsebærbakken i Hillerød skal bestå af 56 nye, bæredygtige almene familieboliger, der bygges omkring hovedbygningen fra Hillerøds gamle alderdomshjem ’Under bakken’.

Boligerne er skabt til fremtidens familieformer med spændende gårdrum, der er designet til at fremme fællesskab blandt beboerne. Boligerne opføres af Hillerød Ældreboligselskab- Domea er bygherrerådgiver og KHS Arkitekter i Helsinge har tegnet og totalrådgivet.

Arkitekt Carl Lundquists hovedbygning, alderdomshjemmet ’Under bakken’ fra 1919 med sin fine symmetri, skal danne udgangspunkt for nybyggeriet af 56 klimavenlige, almene familieboliger. Den statelige hovedbygning renoveres gennemgribende, så den kommer til at fremstå meget tæt på sin oprindelige form, og bevares i nybyggeriet som repræsentant for områdets historie.

De øvrige bygninger lægges ud omkring hovedbygningen i et anlæg, der tager hensyn til de gamle bygningers symmetri. Med udgangspunkt i den gamle trelængede form skaber arkitekterne fra KHS et gårdrum, der afgrænset af bygninger på alle fire sider.

- Gårdrummet bliver stort og lyst, og kommer til at emme af liv. Ved at vende alle opgange ind i gården – og have halvprivate opholdszoner langs gårdens kanter – bliver gården bebyggelsens sociale rum. Og vi indretter den uden biler – på de gåendes og børnenes præmisser, siger Karsten Pedersen, byggechef i Domea.

Der bliver fokus på bæredygtighed og opfyldelse af 2020-krav.

Eksempelvis ledes regnvandet på tage og belægninger til haveanlæggets integrerede forløb af vådområder kaldet wadier, så det giver oplevelsesmæssige kvalitet for børn og voksne, inden det nedsives. Således reduceres belastningen på det kommunale regnvandssystemer og leder vandet tilbage i dets naturlige kredsløb.

- Miljørigtig projektering og en bevidst holdning til materialernes levetid, livscyklusegenskaber og totaløkonomi er med til at reducere bebyggelsens miljøaftryk og billiggøre boligudgifter og driftsøkonomi, siger Karsten Pedersen.

Den samlede anlægssum er 119 mio. kr. Byggeriet forventes at starte i 2017, når en lokalplan er faldet på plads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094