Midtby-mastodont 10 år undervejs i Aars
55 nye lejligheder i kæmpebyggeri midt i Aars er godt på vej.
Aars Boligforenings største satsning nogensinde - opførelsen af 55 nye lejligheder i fire etager midt i Aars - begynder for alvor at ligne noget. Fredag var håndværkerne således kommet så langt, at der kunne holdes rejsegilde på det 150 mio. kr. dyre byggeri.
Udover 55 nye lejeboliger bliver der også plads til erhverv. Der bliver tre erhvervslejemål og boligforeningens administration får plads i det sidste erhvervslokale.