23948sdkhjf

Syv arkitektteams vil omdanne "Papirøen"

Københavns Kommune vil omdanne Operaens naboø til en turist- og københavnermagnet med kultur og fritidstilbud.
Syv vinderteams har prækvalificeret sig til at give bud på fremtidens anvendelse og arkitektur af den kunstige havneø Christiansholm, også kendt som “Papirøen”, der ligger i Københavns havn over for Det Kongelige Teaters skuespilshus og ved siden af Operaen på Holmen.

En konkurrence, som starter i efteråret, skal afgøre, hvilket af de syv teams, som løber med opgaven.

Det er Københavns Kommune, som har udskrevet idékonkurrencen. Området, som allerede huser en række kreative virksomheder i de forladte papirlagerhaller, skal omdannes til et kultur- og fritidsområde, som skal tiltrække både københavnere og turister, og øen skal tænkes ind i en byfornyelsessammenhæng med omgivelserne.

Når vinderen er fundet, skal vinderforslaget viderebearbejdes og danne inspiration til en ny lokalplan fra Københavns Kommune.

De syv teams, som er i betragtning er: Henning Larsen Architects, Cobe, C.F. Møller, Adept, Holscher Nordberg/Polyform, MVRDB B.V. og OMA B.V.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112