Dansk Halbyggeri genopfører nedbrændt badmintonhal
I foråret 2014 brændte Charlottenlund Badminton Klubs karakteristiske hal ned.
Udformningen af den nye hal til Charlottenlund Badminton Klub tager udgangspunkt i den nedbrændte hals arkitektur og opføres som en tøndeformet konstruktion.
Hallen bliver i godt 930 kvadratmeter og disponeres med 5 badmintonbaner, velfærdsfaciliteter samt foyer.
- Det er en spændende opgave, som vi ser frem til at løse i samarbejde med bygherren og Grontmij, som er bygherrerådgiver på sagen, skriver Dansk Halbyggeri i en pressemeddelelse.