23948sdkhjf

Seks teams prækvalificeret til kvart milliard-projekt

Projektet skal synliggøre og nyfortolke kulturarvsområdet og det historiske borganlæg i Nyborg.
Fortællingen om Nyborg som Danmarks middelalderhovedstad og om Nyborg Slot som hjemsted for datidens parlament – Danehoffet – og den første håndfæstning, som kan ses som datidens grundlov, skal levendegøres. Derfor bliver det unikke kulturarvsområde omkring Nyborg Slot og Rådhustorvet i Nyborg nu restaureret. Projektet til 276 millioner kroner forventes at stå færdig i 2019.

De seks prækvalificerede teams er:

• Caruso St John Architects LLP i samarbejde med Praksis arkitekter ApS

• Cubo Arkitekter A/S i samarbejde med Jaja Architects, Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen, Schul Landskabsarkitekter, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Mogens A. Morgen, professor, arkitekt MAA

• Entasis a/s i samarbejde med Rønnow arkitekter a/s, Garcés-de seta-bonet studio, Charlotte Skibsted landskabsarkitekter, Grontmij

• Kjaer & Richter A/S i samarbejde med MLA/S, SLA A/S, Niras A/S og Balslev rådgivende ingeniørfirma A/S Konsulenter: Bente Lange, Keld Abrahamsen og Kvorning

• Nieto Sobejano Arquitectos GmbH i samarbejde med Dorte Mandrup Arkitekter a/s, Barup & Edström arkitektkontor AB, Atelier Loidl Landschafts-Architekten Tyréns AB

• BBP ARKITEKTER A/S i samarbejde med Tony Fretton Architects, Schønherr landskab, Buro Happold Rådgivende ingeniører, Via Trafik, Thomas Kampmann



Forslagene vil blandt andet blive bedømt ud fra deres evne til at styrke og genfortælle den historiske og unikke sammenhæng mellem slot og by samt at etablere sammenhængende faciliteter, som understøtter oplevelsen for de besøgende.

Det er op til et dommerpanel at finde vinderen af konkurrencen, som foregår i to faser. Vinderen eller vinderne af første fase findes ultimo oktober, hvorefter det eller de vindende teams skal viderebearbejde deres forslag i anden fase. Denne forventes afsluttet i marts 2016. Restaurerings- og byggearbejdet forventes at begynde i 2017 og strække sig frem til og med 2019.

Baggrund om projektet
Det er et samarbejde mellem Kulturministeriet, Nyborg Kommune, Østfyns Museer, A.P. Møller Fonden og Realdania, der giver mulighed for at igangsætte udviklingen af Nyborg Slot og by.

Den samlede økonomiske ramme er på 276 millioner kroner, hvor Realdania og A.P. Møller Fonden hver især bidrager med 100 millioner, Kulturministeriet med 41 millioner og Nyborg Kommune med 35 millioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078