23948sdkhjf

Øget salg vender vender minus til plus hos ACO

Et års arbejde med turn around af virksomheden giver nu resultat for ACO Nordic.
ACO, der er leverandør af løsninger til håndtering af regn- og spildevand, kom ud af 2014 med et overskud på én million kroner. En resultatforbedring på 4,6 millioner kroner i forhold til 2013. Bruttofortjenesten steg fra 11,7 millioner kroner til 13,8 millioner kroner - en vækst på 19 procent.

Tilpasning og effektivisering i organisationen har yderligere reduceret salgsomkostningerne med 18 procent - fra 9,5 millioner kroner til 7,9 millioner kroner.

- 2014 blev meget tilfredsstillende. Efter flere års vanskeligheder er vi på rette vej, siger direktør Hans Olsen, ACO Nordic A/S og fortsætter:

-Vi har haft medvind i processen. Behovet for klimaløsninger er stort. Yderligere bidrager vores samarbejdspartnere, som står for distributionen, positivt til vores resultat.

Hans Olsen påpeger, at ACO vokser i et ellers fladt marked., og virksomheden tager markedsandele på flere områder.

God start på 2015
De første måneder af 2015 fortsætter væksten og den øgede indtjening. For hele året forventes en yderligere forbedring i forhold til 2014.
ACO sælger gennem grossister og trælaster. Projektsalget sker i direkte dialog mellem bygherre, rådgivere og entreprenører og ACOs medarbejdere, men leveres via grossisterne og trælaster.

ACO Nordic A/S er en del af ACO Nordic Group A/S, som også omfatter Plastmo, Hvidbjerg Vinduet og ACO i Sverige, Norge Finland og Baltikum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093