23948sdkhjf

Nye vinduer sparer 1 ton CO2 om året

Rationel Vinduer har beregnet den årlige reduktion i CO2-udledningen ved en vinduesudskiftning i et typisk parcelhus
Hver dansker udleder i gennemsnit 10 tons CO2 om året - heraf de fire tons på arbejdet og de resterende seks tons i fritiden og i hjemmet.

Disse tal skal reduceres betydeligt i de kommende år, og spørgsmålet er så, hvor den enkelte boligejer kan tage fat og yde sit bidrag i kampen mod den globale drivhuseffekt.

Rationel Vinduer har nu foretaget beregninger, der viser, at der i et typisk ældre parcelhus vil kunne hentes en årlig besparelse på over 1 tons CO2 om året - alene ved en vinduesudskiftning. Herved vil der være taget et vigtigt ”privat” skridt i forhold til EU´s målsætning om en reduktion på 20 procent inden 2020 i forhold til 1990-niveauet.

Beregningerne tager udgangspunkt i en rapport af GEPVP (Sammen-slutningen af planglasproducenter i Europa) og sammenligner vinduer med traditionelle termoruder (U-værdi på 2,9) med nye vinduer med moderne energiruder (U-værdi på 1,2). Forskellen giver en besparelse på 35 kilo CO2 om året per kvadratmeter vinduesareal, og da et typisk parcelhus på 150 kvadratmeter har cirka 30 kvadratmeter vinduer, giver det en årlig besparelse på 1050 kilo CO2.

Alle vinduer fra Rationel er som standard udstyret med de moderne energiruder, og udover den reducerede CO2-udledning og det lavere energiforbrug giver disse vinduer husejeren en række andre fordele. Huset kan blive langt flottere med nye vinduer, der er i perfekt harmoni med facadearkitekturen, og hertil kommer alle komfortfordelene ved moderne vinduer. Nye og moderne greb gør eksempelvis betjeningen meget nemmere, og indeklimaet bliver bedre, fordi energivinduer ikke giver træk af kulde, som gamle vinduer kan gøre på en kold vinterdag.

Kilde: Rationel Vinduer A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097