23948sdkhjf

Confac har presset lønomkostningerne i bund

Facadeelement-producenten har effektiviseret produktionsapparatet, så lønprocenten ligger under konkurrenternes omkostninger.
Hos Confac A/S i Randers har man en helt overordnet vision, nemlig at producere facadeelementer så effektivt og billigt som muligt, men i en kvalitet, der ligger meget højt på skalaen. Det skriver Licitationen.

Produktionsanlægget er bygget i 2007-2008 og er et af de mest moderne i Europa. Virksomheden har fire indehavere, og en af dem, den ordførende administrerende direktør Erling Holm, fortæller:

- Fra starten lagde vi en plan, der betød, at vi med det ret høje lønniveau i Danmark er nødt til at få lønprocenten ned. I mange af de lidt ældre produktioner ligger lønprocenten på et betonelement oppe på omkring 45-50 procent, og det er betonelementets svøbe, fordi det så bliver en dyrere løsning, hvor det egentligt burde være en billigere løsning, fordi der er tale om en industriproduktion. Vi ligger i øjeblikket på omkring 30 procent i lønomkostning set i forhold til elementets samlede produktionsomkostning, men vi har et mål, der hedder 25 procent, og det arbejder vi hårdt på, og vi tror på, at vi når det, siger han til Licitationen.

Ifølge Licitationen har Confac også udnyttet produktionskapaciteten til det maksimale, og derfor går virksomheden med overvejelser om en udvidelse af fabrikken i Randers.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106