23948sdkhjf

Schneider Electric lander ordre hos emballageproducent

Schneider Electric-løsning giver energibesparelser og øger driftssikkerheden hos DS Smith i Grenaa.
Hvert år kan emballagevirksomheden DS Smiths fabrik i Grenaa nu se frem til en energibesparelse på 900 MWh, hvilket rundt regnet svarer til det samlede årlige energiforbrug i 50 parcelhuse.

Det skyldes en systematisk renovering og driftsoptimering af virksomhedens CTS-anlæg udført i samarbejde med den mangeårige samarbejdspartner, Schneider Electric. Her vurderer energikonsulent Frits Jensen, at omkostningerne til renovering og central styring af alle CTS-anlæg via en Sigma-platform er godt givet ud.

- Alt i alt er investeringen således tjent hjem på cirka 2,5 år alene via besparelser på el - og varmeregningen, siger Frits Jensen, energikonsulent i Schneider Electric.

Til kamp mod det skjulte energispild
Opdateringen sker som led i en samlet indsats for at nedbringe virksomhedens energiforbrug, CO2-udledning og samtidig øge driftssikkerheden, hvor nedbrud i CTS-anlæggene kan betyde kostbare driftsstop.

- Det er jo rart at se effekten slå ud på bundlinjen så hurtigt og markant, hvilket betyder, at den nødvendige opdatering af utidssvarende ventilationsanlæg mv. i stort omfang finansieres via energibesparelser, siger Kenneth Larsen, vedligeholdelseschef hos DS Smith.

Han understeger samtidig, at man nu har fået et samlet overblik og derigennem skabt mulighed for en langt mere behovsstyret ventilation og opvarmning i de 11 produktionshaller.

- Desuden kan vi straks gribe ind ved unormal drift og derigennem forhindre driftsnedbrud og samtidig dæmme op for et skjult energispild takket være de nye alarmfunktioner, siger vedligeholdelseschefen.

Treholdsskift stiller store krav til energistyring
For Kenneth Larsen har det stor betydning, at man fra én og samme platform nu kan reagere på alarmer i samtlige VVS-anlæg og bl.a. sikre en ensartet luftkvalitet i hver enkelt afdeling.

- Vi arbejder jo i treholdsskift, og anlæggene skal derfor sikre acceptable temperaturforhold døgnet rundt og løbende tilføre ca. 30 pct. frisk luft i produktionshallerne. Vel at mærke uden at overventilere og dermed udløse et unødvendigt energispild, siger han.

Han oplyser, at fem medarbejdere skal på kursus hos Schneider Electric, så de også er klædt på til at udnytte CTS-anlæggene optimalt i den daglige drift.

Det skjulte energispild afdækkes
For Schneider Electric er DS Smith et godt eksempel på, hvordan et langvarigt partnerskab kan skabe løsninger, der både kan afdække skjulte behov og anvise konkrete løsninger hen ad vejen.

- Vi har jo samarbejdet med DS Smith igennem en årrække, og den indsigt giver mulighed for løbende at afdække for eksempel det skjulte energispild og pege på driftsoptimeringer i dialog med kunden. Det vil typisk ikke være muligt, hvis du kun bliver bedt om løsninger på helt specifikke opgaver, siger Frits Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096