For fuldt tryk
Unimerco lancerer et kraftværk af en mobil kompressor. På stand A-0622 på Byggeri 2008 finder du Unimerco.
På Byggeri 2008 i Fredericia præsenterer Unimerco den helt nye model 25/11-kompressor, der sikrer mod faldende slagkraft, da kompressoren starter allerede, når trykket falder til ni bar. Det betyder, at trykluftværktøjet arbejder videre – for fuldt tryk.
25/11 bevarer kraftoverskuddet, selv når den monteres med meget lang slange. Det skyldes blandt andet, at den kraftige motor med en slagvolumen på 350 ltr/min. præsterer en ydelse på imponerende 11 bar, hvilket er mere end de fleste øvrige modeller på markedet.
Til trods for de mange kræfter er kompressoren ret lydsvag, da den gummiophængte motor kører med beskedne 1400 omdrejninger i minuttet.
Solidt bygget
Den kraftige kompressor er således en gevinst i forhold til at gøre arbejdet hurtigere og mere effektivt.
Hertil kommer, at kompressoren er monteret med store og kraftige gummihjul, som sammen med en praktisk forlængerarm gør den let at transportere på byggepladser og i terræn.
Kompressoren er i det hele taget bygget robust for at kunne klare sig under de fleste forhold.
De sårbare dele er beskyttet mod slag og stød. En stålplade dækker manometer og reduktionsventil, så kompressoren kan klare den behandling, som udstyr på byggepladser ofte udsættes for i en travl hverdag.
Slagtilbud
Ud over kompressoren udstiller Unimerco Fastening flere nyheder inden for sømpistoler, som Tjep FH130, der klarer søm op til 130 mm, Paslode IM 90i, der er verdens mest kraftfulde 90 mm gas-sømpistol og Tjep BS-1 beslagsømspistol, der anvender ny teknologi til sømning med kamsøm.
Unimerco findes på stand A-0622 på Byggeri 2008.
Kilde: Unimerco