23948sdkhjf

Dansk Boligbyg færdiggør OPP-plejecenter

Vonsildhave Kvarteret er nu taget i brug af 60 beboere,
Som det første i Danmark er det nye plejecenter DGNB-certificeret som bæredygtigt byggeri. Svenske Attendo skal drive plejecentret i 20 år, hvorefter det overdrages til Kolding Kommune.

Der er lagt stor vægt på at skabe et plejecenter, der er et hjem for beboerne, men som også åbner sig ud mod sit nærmiljø og i øvrigt er udstyret med moderne velfærdsteknologi såsom sensorgulv, elektroniske hæve-sænke toiletter, spa-afdeling, træningsrum, café, krostue med billardbord, legeplads og gæsteværelse til pårørende.

Attendo og Dansk Boligbyg a/s har med Danmarks første plejecenter som OPP påbegyndt en ny epoke i Danmark, og håber, at plejecentret i Kolding vil blive en katalysator for konceptet i andre kommuner i Danmark.

- Der er et dynamisk og meget effektivt samarbejde i OPP-modellen, så vi håber at kommunerne i hele Danmark lader sig inspirere af Kolding Kommunes eksempel, siger Dorte Kofod fra pleje- og omsorgsvirksomheden Attendo, der siden 2008 har opført 87 plejecentre med i alt 3.800 pladser i Sverige og Finland.

- I kraft af vor mangeårige erfaring med driften af plejehjem i blandt andet Sverige, har vi nu skabt et rigtig hyggeligt, bæredygtigt, teknologisk veludstyret og moderne plejecenter. Jeg vil påstå, at det er det mest bæredygtige og ikke mindst flotteste plejecenter i Danmark, siger hun.

Hele konceptet er bundet sammen i tæt samarbejde mellem Attendo og Dansk Boligbyg a/s, og i løbende dialog med Kolding Kommune. Resultatet er et plejecenter, der - udover at opfylde en række krav til bæredygtigt byggeri - er indrettet optimalt til borgernes hverdag.

Projektchef Jannik Jensen i Dansk Boligbyg a/s, der har været totalentreprenør på projektet, siger:

- Det har været et anderledes og spændende projekt, og en udfordring at finde de forskellige roller for samarbejdspartnerne. OPP er stadig en ny samarbejdsform, så håndbogen ligger ikke klar på forhånd, men er en del af hele processen, og vi er klar til nye opgaver.


Fakta - OPP Plejecenter i Kolding:
Etageareal: 5.820 kvm.
Entreprisesum: 93 mill. kr.
Totalentreprenør: Dansk Boligbyg a/s
Arkitekt: Luplau & Poulsen
Ingeniørrådgivning: Niras
Konsulenter: Hune & Elkjær
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113