23948sdkhjf

Eurodan-huse investerer i Irmabyen

Den sønderjyske husbygger er klar med boligprojekt til 120 mio. kr. i den nye Rødovre-bydel.
Udviklingsselskabet Elf Development er i fuld gang med at omdanne Irma-koncernens gamle domicilområde i Rødovre til 115.800 kvadratmeter blandet bebyggelse.

Som led i projektet har Eurodan-huse netop købt tre delområder i den kommende bydel med henblik på at opføre 23 parcelhuse og seks rækkehuse.

- Muligheden for at kunne tilbyde 29 familier en grund i Irmabyen, hvor de kan bygge nyt, er helt unik. Alle ved, at det er uhyre svært at finde en attraktiv byggegrund i Storkøbenhavn, siger administrerende direktør Thomas Dahl fra Eurodan-huse.

Prisen for et indflytningsklart eurodan-hus på 176 kvadratmeter med dobbelt carport kommer til at ligge i omegnen af 4,5 millioner kroner. De første huse kan være klar til indflytning om et års tid.

- Salget går formentlig i gang i august. Lokalplanen skal først gøres færdig. Når den er vedtaget, kender vi rammerne og kan udbyde grunde. Samtidig går vi i gang med at opføre prøvehuse, siger Thomas Dahl.

Eurodan-huse solgte sidste år 381 huse, hvilket var 30 procent mere end året før. Den positive udvikling er forsat ind i 2015, hvor salget i første kvartal voksede med 69 procent til 140 huse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088