Analyse: Her kan OPP betale sig
En ny analyse giver offentlige ordregivere et værktøj til at vurdere, hvornår OPP er økonomisk fordelagtigt.
Af Stefan Buur Hansen
Analysen peger på flere forhold, der er afgørende for, hvornår OPP kan være økonomisk fordelagtigt, blandt andet projektets størrelse, finansiering, risikodeling og konkurrenceforhold. Der kan ikke drages en generel konklusion om, hvornår OPP er økonomisk fordelagtigt. Det beror på en konkret vurdering fra projekt til projekt.
Værktøj med overvejelser
Som resultat heraf har arbejdsgruppen udviklet et værktøj med 13 overvejelser, som offentlige ordregivere kan gøre sig, når de overvejer at organisere et projekt som OPP.
Herudover har regeringen - blandt andet på baggrund af analysen - besluttet:
• at den liste over kommende, større byggeopgaver, der skal udarbejdes af Bygningsstyrelsen som en del af regeringens byggepolitiske strategi, så vidt muligt bliver udvidet med organiseringsmodel, herunder om det overvejes at gennemføre projektet som et OPP
• at der udarbejdes et beslutningsgrundlag, der har til formål at kortlægge behov og interesse for et OPP-kompetencecenter
30 OPP-projekter registeret
Arbejdsgruppen bag analysen består af Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Transportministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet som formand.
Der blev indgået kontrakt om det første danske OPP-projekt i 2005. Frem til udgangen af 2014 er der registreret 30 OPP-projekter.
I modsætning til et traditionelt bygge- og anlægsprojekt indeholder et OPP bygge-, anlægs- eller renoveringsarbejder sammen med den efterfølgende drift og vedligehold. Aftalerne løber typisk i 15 til 25 år.
