23948sdkhjf

Rejsegilde på Semco-byggeri i Esbjerg

Et års tid efter første spadestik kunne der i onsdag holdes rejsegilde på domicilet, som PensionDanmark står bag.
PensionDanmarks første ejendomsinvestering i Esbjerg tager nu for alvor form. Der-for kunne der i dag holdes rejsegilde på et nyt domicil til virksomheden Semco Mari-time - godt et år efter første spadestik i maj 2014.

PensionDanmark har investeret 255 millioner kroner i det 15.000 kvadratmeter store domicil, der for-ventes at stå færdig i januar 2016.

- Vi er meget glade for vores første ejendomsinvestering i Esbjerg. For den sikrer medlemmerne et godt, stabilt afkast og Semco Maritime et attraktivt domicil, hvor bæredygtigheden er i top. Samtidig skaber byggeriet over 200 nye arbejdspladser i opførelsesperioden. Det er et ekstra plus ved investeringen, siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Han var blandt talerne ved dagens rejsegilde sammen med borgmester Johnny Sø-trup, Esbjerg Kommune, regionsformand Carl Holst, Region Syddanmark, direktør Martin Manthorpe, NCC, og adm. direktør Steen Brødbæk, Semco Maritime.

- Midt i en udfordrende tid for offshore branchen ser vi frem til at samle virksomhe-dens aktiviteter i Esbjerg under samme tag. Byggeriet styrker væsentligt vores mu-ligheder for at samarbejde og dele viden på tværs af koncernens forskellige enheder. Effektivitet og innovation bliver meget vigtige konkurrenceparametre i vores branche i de kommende år, og her er de nye, smukke rammer både en inspiration og et stærkt udgangspunkt, siger administrerende direktør Steen Brødbæk, Semco Maritime.

PensionDanmark har i alt investeret godt 11 milliarder kroner i danske ejendomme. Der plan-lægges nye investeringer i danske ejendomme for omkring 2 milliarder kroner årligt.


Om projektet
Sælger af grunden: Esbjerg Kommune
Investor: PensionDanmark
Lejer: Semco Maritime A/S
Areal: 15.000 kvadratmeter fordelt på fem etager med plads til 710 medarbejdere
Beliggenhed: Esbjerg Strand
Entreprenør: NCC
Arkitekt: GPP Arkitekter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094