23948sdkhjf

VVS'ere valfarter til fagmesse

Messen har haft knap 5500 gæster de to første dage.
Både onsdag og torsdag har flere VVS'ere lagt vejen forbi Odense Congress Center og messen VVS'15. Ved lukketid torsdag kunne arrangørerne oplyse i højtalerne, at der havde været 3132 besøgende, hvilket er knap 270 flere end sidste år. Samtidig var der flere besøgende onsdag, og det giver en samlet stigning på fem procent.

- Jeg hører fra udstillerne, at der er flere beslutningstagere i år, end der plejer at være. Samtidig glæder det mig, at udstillerne er tilfredse med messen, og jeg synes også, at messens tema, energieffektiviseringer, har gennemsyret messen, siger Per Rømer Kofoed, der er administrerende direktør hos brancheorganisationen Veltek.

Veltek arrangerer messen sammen med kongrescenteret i Odense.

Arrangørerne bag messen kunne allerede melde udsolgt af standpladser i januar, men den store interesse for messen får ikke Per Rømer Kofoed til at overveje, om messen skal foregår hvert år -. istedet for som det er nu med hvert andet år.

- Jeg tror ikke, at der er potentiale for hvert år, og jeg hører heller ikke fra andre, at der skulle være interesse for at afvikle med et års mellemrum, siger Per Rømer Kofoed.

I 2007 satte VVS-messen besøgsrekord med 8290, og den administrerende direktør håber på, at der bliver sat en ny besøgsrekord i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082