23948sdkhjf

DR læner sig op ad påbud

Arbejdstilsynet har aflagt DR Byen et uanmeldt besøg. Nu trues DR med påbud om at reparere ventilationsanlægget og spjæld til ledninger.
Arbejdstilsynet har netop været på uanmeldt besøg i DR Byen og fandt forholdene så kritisable, at DR læner sig op ad to påbud. Det viser papirer, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Det første varslede påbud gælder ventilationen. De ansatte arbejder ofte i 30 graders varme, samtidig med at der er blevet indkøbt vattæpper og klimaskærme for at nedbringe gener med træk.

Med et påbud skal DR senest til august have fået styr på ventilationsanlægget i bygningen. Blandt andet skal der hyres en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der skal hjælpe til med at nedbringe klimagenerne i form af høje temperaturer og træk.

Det andet påbud gælder en række spjæld til ledninger. Spjældene er flere steder så ødelagte, at de ansatte risikerer at falde i ledningerne.

Sidst er DR blevet bedt om at rydde op, så der ikke samler sig smuds, støv og madrester i krogene.

Ifølge projektdirektør Finn Gjørret har DR netop modtaget papirerne fra Arbejdstilsynet og vil først drøfte dem internt.

- Vi arbejder allerede nu på at øge kapaciteten i vores varmeanlæg og forbedre styringen af ventilationen, og det er vores mål at nå det inden 1. august. Men det er kompliceret, når der samtidig arbejdes i nyhedshuset, siger han. Han ønsker dog ikke at kommentere på den igangværende syns- og skønssag på diverse fejl og mangler ved det prestigefyldte byggeri.

DR har indtil fredag i denne uge til at komme med indsigelser, herefter træffer Arbejdstilsynet en afgørelse.

Kilde: Ingeniøren

Læs mere om: dr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109