23948sdkhjf

Rekordår hos CBI Danmark

Omsætningen og indtjening nåede nye højder i 2014.
Vildbjerg-virksomheden stormede frem sidste år. En vækst på 35 procent på toplinjen og over en firdobling på bundlinjen gør 2014 til et rekordår. Resultat før skat blev på 1,752 millioner kroner, hvilket var en stigning på godt 1,3 millioner i forhold til 2013-regnskabet.

I spidsen for CBI Danmark, som forhandler Isocell-isolering, er de to partnere, administrerende direktør Per Thomsen og bestyrelsesformand Henrik Clausen. Virksomheden leverer primært projekter til efterisoleringer og renoveringer, men man oplever også, at CBIs produkter bliver brugt til nybyggeri. Forhandleren leverer blandt andet til to typehusfirmaer.

- Det er lykkedes os at blive landets største leverandør af papir-isolering. Vi har gjort meget for at udbrede kendskabet, og det bærer frugt nu, siger Henrik Clausen.

Konceptet inspirerer
De to partnere har arbejdet så succesfuldt, at deres arbejde er nu blevet "best practice" hos de andre Isocell-forhandlere i Skandinavien.

- Vores koncept inspirerer andre grene af Isocell-koncernen, og vores model udbredes nu i resten af Skandinavien med det mål at blive regionens foretrukne leverandør af bæredygtige isoleringsløsninger, siger bestyrelsesformanden.

Mellem 100-110 isolatører bruger papir-isoleringen fra CBI, og der er 63 firmaer tilknyttet en fælles markedsføring, som også skal afspejle et fælles værdisæt.

Manglende fradrag kan mærkes
Henrik Clausen fortæller, at der er væsentlig mere gang i salget i efteråret, hvilket betyder, at der er en nedgang i starten af året. I år kan CBI Danmark dog aflæse en nedgang, der er en smule stærkere end tidligere år.

- BoligJobOrdningen har en stor betydning for efterspørgslen. Politikerne skal melde klart ud. Enten skal ordningen afskaffes eller indføres varigt, siger Henrik Clausen.

Isoleringsforhandleren mærker den største efterspørgsel efter sine produkter på Sjælland og i Storkøbenhavn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096