23948sdkhjf

4-stjernet sommerlands-hotel når milepæl

På fredag er der rejsegilde på Hotel Fårup.
Fårup Sommerlands hotelprojekt begynder så småt at tage form. Fredag 17. april kl. 12 er der rejsegilde på det 4-stjernede hotel, som vil rumme 51 værelser og koster 45 millioner kroner at opføre. Det opføres i samme tema, som parkens øvrige bygninger og bliver beklædt med træ og sort tag.

Første spadestik blev taget i september og indtil videre er alt gået efter planen. Byggeforholdene har været udfordrende med et underlag af flyvesand og skovbund, men alle tidsplaner er blevet holdt, ikke mindst fordi vintermånederne ikke har været plaget af sne og frost.

Hotellet bliver placeret ved søen med udsigt over rutsjebanerne Orkanen og Falken fra værelserne og gæsterne vil også kunne nyde udelivet fra værelsernes altaner.

Hotellet skal stå færdigt til 2016 og opfylder en gammel drøm for Fårup Sommerland, der længe har ønsket sig et hotel i parken. Det skal supplere områdets campingpladser og være med til at trække flere turister til Nordjylland.

Udover det ambitiøse hotelbyggeri planlægger Fårup også en større udvidelse af Aquaparken, der får to nye rutsjebaner, som står klar, når vandhundene får lov til at springe i bølgerne fredag 5. juni
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109