23948sdkhjf

Støjisolering får millioner i Furesø

63 ansøgninger bliver lige nu behandlet af kommunen.
Kommunen har besluttet at anvende 1,9 millioner som tilskud til støjisolering hos private og 1,6 millioner til en påbegyndelse af en støjafskærmning langs Kollekollevej ud for Kollekolleparken. Det skriver Furesø Kommune på sin hjemmeside.

I forbindelse med Miljø-, Plan- og Teknikudvalgets godkendelse af Støjhandlingsplan 2014 blev det besluttet, at private borgere i Furesø Kommune skulle have mulighed for at søge om kommunalt tilskud til støjisolering af deres boliger. Ved ansøgningsfristens udløb den 31. december 2014 var der kommet 63 ansøgninger. Forvaltningen og kommunens rådgiver gennemgår nu ansøgningerne for at sikre, at de overholder betingelserne for at opnå tilskud.

Hvis alle er berettiget til tilskud, og støjisolering af den enkelte bolig er en relevant løsning, vil udgiften inklusiv rådgiverhonorar beløbe sig til 1,9 millioner kroner. Miljø-, Plan- og Teknikudvalget har nu besluttet at frigive pengene, og det glæder formand John Ingemann Allentoft.

- Med en bred palet af indsatser tror jeg, at vi får mest for pengene. Vi bygger støjvolde og støjskærme. Vi lægger støjsvag asfalt på vejene, og nu lader vi den enkelte støjramte borger støjdæmpe sin bolig. Det sidste giver en vigtig sidegevinst, for jeg tror, at det meste af arbejdet i de private boliger vil gå til lokale håndværkere, siger John Ingemann Allentoft.

Ser på løsning for Kollekolleparken
Forvaltningen har løbende været i dialog med Kollekolleparkens Grundejerforening om tiltag til reduktion af generne fra trafikstøj i området, idet beboerne på begge sider af Kollekollevej er belastet af trafikstøj – primært fra Kollekollevej, men også fra Hillerødmotorvejen.

Forvaltningen har indhentet et økonomisk overslag på etablering af en støjskærm på begge sider af Kollekollevej på strækningen mellem Skovlinien og Skolekrogen. Udgiften vil beløbe sig fra cirka 5,0 millioner kroner og opefter afhængig af støjskærmens udformning (materialevalg, æstetik m.m.). Opsætningen af støjskærmene vil kunne deles op i etaper over flere år. Miljø-, Plan- og Teknikudvalget har besluttet at anvende 1,6 millioner kroner til at påbegynde støjafskærmningen i 2015.

Udvalget vil på et senere møde få forelagt udformningen af støjskærmen langs Kollekollevej til godkendelse. Furesø Kommune har i årene 2016 – 2018 afsat 6 millioner kroner til projekter i Støjhandlingsplanen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085