23948sdkhjf

Første spadestik til Svendborgs nye retsbygning

Den 4.000 kvadratmeter store retsbygning med syv retssale opføres i et offentlig-privat partnerskab
På fredag tager borgmester Lars Erik Hornemann og retspræsident Anni Højmark første spadestik til Svendborgs nye byret.

Team OPP - et konsortium, der består af entreprenørkoncernen Casa, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne Pensiondanmark, PKA og Sampension, står for opførelsen.

Ved at udføre byggeriet og drive bygningen som OPP er Bygningsstyrelsen sikret et projekt, der afleveres til tiden, til den rette pris og med en sikker drift og optimalt vedligehold.
Konsortiet har ansvar for hele projektet, både investering, byggeri og for den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Bygningsstyrelsen betaler så til gengæld en fast leje de første 20 år, fra bygningen er klar til ibrugtagning. Derefter overtager de selv ejerskab samt drift og vedligehold af bygningen.

Står klar i 2016
Medarbejdere og borgere kan se frem til at tage den nye retsbygning i brug allerede den 1. juni 2016 – kun 1½ år efter, at Folketingets Finansudvalg godkendte bevillingen.

- Vi glæder os meget over, at byggeriet nu går i gang. Den nye byret har været mange år undervejs, men nu får den sydfynske retskreds endelig sin egen retsbygning. Den bliver en fantastisk ramme om vores aktiviteter og synliggør, at vi arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed, siger Anni Højmark, retspræsident ved Retten i Svendborg.

Den nye bygning bliver arbejdsplads for rettens godt 40 medarbejdere, der i dag sidder fordelt på flere adresser i Svendborg.


Fakta: Retten i Svendborg
Konsortium: CASA (opførelse) og DEAS (drift og vedligehold), PensionDanmark, PKA, Sampension (investorer)
Projektsum: cirka 175 millioner kroner
Arkitekt: KPF Arkitekter
Rådgivende ingeniør: COWI
Bestiller: Bygningsstyrelsen
Areal: 4.000 kvadratmeter fordelt på to etager. Retten rummer syv retssale og en førstesal med mødelokaler og kontorområde.
Forventet ibrugtagelse: juni 2016
Placering: Christiansvej i Svendborg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096