23948sdkhjf

Elindco bygger "Spiralen" i Kalundborg

Første spadestik bliver taget i næste uge.
Kalundborg Kommunes nye hus til dans, kampsport, idræt og andre bevægelsesformer kommer til at stå færdigt i september 2016. Huset får et bruttoareal på cirka 2.200 kvadratmeter, fordelt på fire planer. Huset er døbt "Spiralen".

- Det bliver en stor dag, når startskuddet går til et enestående idrætsbyggeri, som vi får lov at lægge jord til i Kalundborg Kommune. Vi er meget taknemmelige for den opbakning, der har været til Spiralen fra både fonde, politikere, kommende brugere og arkitekterne bag, siger Martin Damm.

Bevægelseshuset var oprindeligt planlagt til at skulle stå færdigt i år.

Casa Arkitekter er totalrådgiver
Spiralen er færdigprojekteret og bliver gennemført af Casa Arkitekter som totalrådgiver, på baggrund af dispositionsforslag udført af Mutopia Arkitekter. Mutopia Arkitekter er fortsat tilknyttet projektet som bygherrerådgiver. Elindco Byggefirma A/S bliver entreprenør på råhus- og tømrerentreprisen, der udgør den største del af byggeriet.

- Byggeriets utraditionelle udformning har givet nogle ubekendte i projekteringsfasen. Derfor har en optimering af projektet i forhold til den økonomiske ramme været nødvendig. Dette er nu lykkedes, og vi er glade for, at vi efter en intens og fokuseret arbejdsindsats står med et unikt projekt med en bæredygtig økonomi, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og for projektets styregruppe, Peter Jacobsen.

Markering af første spadestik
Første spadestik markeres med taler ved Martin Damm og ophavsmand Serban Cornea fra Mutopia Arkitekter.

Ud over bygherre, arkitekter og de kommende brugere af huset deltager repræsentanter fra Lokale og Anlægsfonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der begge har bidraget økonomisk til projektet med henholdsvis 12 millioner kroner og 11 millioner. Desuden har Lokale og Anlægsfonden medvirket til udviklingen af projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089