23948sdkhjf

Brug dit netværk til at skabe fremgang

I gode netværk får man lige så meget tilbage som man giver
- Netværk er ikke længere kun noget, vi kun gør over en kop kaffe – netværk er sat i system og blevet struktureret og med de rette netværk, kan du både få sparring og høste ny viden, som kan vækste din virksomhed og skabe nye muligheder for fremtidig udvikling.

Det mener udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen, i hvert fald, og han oplever flere og flere virksomheder, som deltager i netværk som en led i forretningsudviklingen.

- Professionelle netværk er en virkelig god måde for virksomheder at få nye indspark på og se, hvordan andre gør tingene. Det kan være en lærerig proces at deltage i et netværk, og det vigtigste at huske på, når man deltager i et netværk er, at man skal give ligeså meget, som man tager. Et netværk fungerer kun, når dets deltagere er aktive, forberedte og er villige til at dele erfaringer. Til gengæld får man en masse retur, forklarer Jørn Jensen.

Erfaringsudveksling
Netværksdeltager Claire Isabelle Blanchet-Pedersen fra Ason A/S har også kun positive erfaringer med udbyttet af netværk – så meget, at hun rent faktisk deltager i to netværk. Et netværk handler om kvalitetsledelse og et andet om arbejdsmiljø.

- Det er fedt at have et sted, hvor der er mulighed for at stille alle de spørgsmål, som man ikke selv har et svar på. Det kræver selvfølgelig, at man er villig til at erfaringsudveksle. Jo mere man fortæller sine egne historier, jo mere får man at vide om, hvordan andre tackler udfordringer. Man behøver ikke selv opfinde den dybe tallerken hver gang, fortæller hun.

En saltvandsinsprøjtning
Claire Isabelle Blanchet-Pedersen får en ny saltvandsindsprøjtning hver gang, hun har været til netværksmøde.

- Efter netværksmødet er jeg bare fuld af ideer og klar til at komme tilbage til virksomheden og komme i gang, siger hun. Hun er ikke i tvivl om udbyttet ved netværksmøderne og fortsætter
- Ikke nok med at jeg får ny viden og ideer, men vores virksomhed Ason bliver også brandet i branchen og vi har fået en masse nye samarbejdspartnere på baggrund af netværket.

Jeg føler næsten, at de er blevet en slags kolleger for mig.


Netværk for alle


- Netværk er for alle typer virksomheder, men især vores mindre virksomheder kan høste stor glæde ved den sparring, som man kan opnå. I mindre virksomheder oplever vi ofte, at mange sidder alene med udfordringer, og der er ikke andre i virksomheden med ekspertise indenfor det område. Så er det oplagt at tage det med i netværket, hvor man kan hente hjælp og få andre øjne på sagen, siger udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen
.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125