Generationsskifte hos Thy El-teknik
Tre erfarne medarbejdere er nye medejere af virksomheden.

Fra venstre ses Tommy Skallerup Jensen, Thomas Olesen, Henning Thøgersen og Anders Jensen Søe, der nu alle er medejere af Thy El-Teknik. Foto: Thy El-teknik
- Det er en meget naturlig udvikling for firmaet, da tre af de fire tidligere ejere, er gået på pension, fortæller Anders Søe, der er udnævnt til ny direktør.
Thy El-Teknik har 15 ansatte.
Styrker automation og robotstyring
Tommy Skallerup Jensen er hentet ind i firmaet for at styrke kompetencerne omkring automation, PLC og robotstyring.
- Vi kan således servicere vores industri kunder inden for alle de el-tekniske områder, siger Anders Søe.
Thy El-Teknik er landsdelens eneste tavleværksted. Virksomheden bygger styre- og fordelingstavler til en bred vifte af kunder såvel i Danmark som i udlandet. Derudover udføres industriservice på el-området og nøglefærdige industriinstallationer.