23948sdkhjf

Furesø Kommune grundlægger arkitektur-strategi

Byrådet har vedtaget grundlaget for en overordnet strategi for arkitektur og byrum i Furesø Kommune.
Strategien skal blandt andet skal sikre et velfungerende bysamfund og styrke opmærksomheden på byens arkitektur. Byrådet har sendt strategien i offentlig høring indtil den 5. maj.

Byrådet i Furesø vedtog onsdag aften at sende grundlag for en strategi for arkitektur og byrum i Furesø Kommune i høring. Strategien handler om udformningen af byområder, bebyggelser, bygninger og de udendørs rum mellem byens huse, og den angiver, hvordan Furesø overordnet set skal tænke arkitektur og byrum i kommunen – både i byplanlægningen og i de konkrete bygge- og anlægsprojekter. Formålet med strategien er at opnå et velfungerende bysamfund med en klar identitet samt bebyggelse og byrum, der er præget af kvalitet.

Desuden skal strategien styrke opmærksomheden på byens arkitektur og dens betydning.

Arkitektur- og byrumsstrategiens fokus er ét blandt mange hensyn, som byplanlægningen og bygge- og anlægsprojekter skal have for øje og forene i arkitekturen.

Værdi for både borgere og kommune
Den nye strategi tager afsæt i Furesøs tradition og historie samtidig med, at den sætter retning for, hvordan nye og spændende byggerier og byrum kan berige furesøborgeres hverdag. Håbet er, at attraktiv og velplanlagt arkitektur og byrum, medvirker til øget livskvalitet for borgerne og værdi for kommunen som helhed.

Strategien er blandt andet blevet til på grundlag af en bred borgerinddragelse med workshops, interviews, indlæg på kommunens hjemmeside og i lokalavisen og diskussioner af centrale arkitektur- og byrumsspørgsmål i en mindre borgergruppe.

Borgernes engagerede deltagelse har bidraget væsentligt til arbejdet med strategiens mål og principper. Tilsvarende borgerinddragelse vil finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af strategierne for lokalområder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099