23948sdkhjf

AEG Worldwide vil bygge multiarena i København

Står det til eventgiganten AEG Worldwide, så skal Danmarks hovedstad have en multiarena, der kan rumme både sport og kultur.
AEG Worldwide står bag arenaer så som O2 i London og den kommende O2 World i Berlin, og nu er blikket rettet mod København, der også skal have en ny multiarena, hvis det står til eventkoncernen.

- Vi er ved at lægge en plan for hele Europa. Vi ser på alle de ledende markedsområder uden arenaer og er meget interesserede i København, siger vice president i AEG Facilities Europe, Brian Kabatznick til Dagbladet Børsen.

Wonderful Copenhagen støtter op om idéen, hvor man skeler til at byer som Malmö, Stockholm og Hamborg har lignende arenaer.

- Det er en stor skam, at det ikke findes. Det er en fuldstændig nødvendighed for en international by som København, siger kommunikationschef i Wonderful Copenhagen, Marie Scott Poulsen til avisen.

AEG Worldwide har længe været lun på København. Kommunen fik den første henvendelse fra eventkoncernen sidste sommer, og der forventes at komme skred i tingene i løbet af foråret.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095