Forlænget betalingsstandsning til AZ Huse
Typehusfirmaet AZ Huse fra Silkeborg fik i går ved et møde i Skifteretten i Viborg forlænget sin betalingsstandsning med en måned gældende indtil 7. februar 2008. Man sætter nu sin lid til mulige investorer.
De økonomiske problemer i byggefirmaet skyldes tabsgivende projekter i projektafdelingen og problemer med at fremskaffe kvalificeret arbejdskraft på Sjælland.
Firmaet bygger i øjeblikket omkring 100 huse. Virksomheden har sendt 60 håndværkere og sælgere hjem, mens betalingsstandsningen står på.
Kilde: Randers Amts Avis