Cementgigant med stigende overskud
Verdens næststørste producent og distributør af byggematerialer, CRH Plc, opnåede en overskudsstigning på 19% for hele året. Stigningen skyldes i høj grad opkøb for 16,1 mia. kr.
Stigningen skyldes blandt andet opkøbet af den schweiziske konkurrent Getaz Romang for 2,4 mia. kr. samt opkøbet af to betonfabrikker i Florida og Arizona for 250 mio. dollars.
Indtjeningen faldt dog i to af CRH’s selskaber i USA, hvor boligmarkedet nu er inde i den værste krise i 16 år, og i løbet af året har selskabet nedlagt 1.000 jobs i USA.
Driftsoverskuddet i CRH’s amerikanske aktiviteter, der tegner sig for over halvdelen af salget, steg 13% til ca. 6,8 mia. kr. i 2007. Indtjeningen i Europa steg 35% til omkring 1,1 mia. euro.
Kilde: Dagbladet Børsen