23948sdkhjf

Nyt bygningsreglement træder i kraft 1. februar 2008

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen er nu klar med et nyt bygningsreglement (BR08). Det træder i kraft den 1. februar 2008. Bygningsreglementet lover blandt andet bedre rammer for tilgængelighed og indeklima samt forenkling af reglerne.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen er nu klar med et nyt bygningsreglement (BR08). Det træder i kraft den 1. februar 2008.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen:

- Forbrugerne og byggeriet kan se frem til mange forbedringer i det nye bygningsreglement. Personer med handicap får bedre tilgængelighed, så de får bedre muligheder for at deltage i samfundslivet. Indeklimaet blive bedre – til glæde for alle, der skal arbejde og bo i nybyggerier. Og vi forenkler reglerne til glæde for byggevirksomhederne.

Personer med handicap får niveaufri adgang til alle ind- og udgangsdøre på alle etager. Der bliver bedre plads til kørestolsbrugere i fx teatre og biografer samt krav om indendørs og udendørs ledelinjer, så synshandicappede lettere kan orientere sig.

Støjniveauet er i visse typer af bygninger højt. Der indføres derfor skrappere krav til dæmpet lyd i bl.a. daginstitutioner og etagebyggeri. En række husejere får mulighed for at opføre flere kvadratmeter på grunden. Som hidtil gælder det dog, at en bebyggelsesprocent fastsat i en lokalplan går forud for bestemmelsen i bygningsreglementet.

Virksomhederne får bedre overblik og sparer dermed tid, fordi bygningsreglement for erhvervs- og etagebyggeri og bygningsreglement for småhuse nu samles i ét. Nye funktionskrav betyder, at virksomhederne kan arbejde mere fleksibelt og udvikle nye og innovative løsninger.

Regeringen har, som det fremgår af regeringsgrundlaget, besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for energirigtige boliger, så energiforbruget i nye bygninger reduceres med 75 pct. i 2020. Et tillæg til reglementet om disse forhold forventes inden udgangen af 2008.

Regeringen har i kvalitetsreformen lagt op til bedre fysiske rammer i dagsinstitutionerne. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet, men kan også føre til et tillæg til bygningsreglementet.

BR08 træder i kraft den 1. februar 2008. Frem til 1. august 08 bestemmer bygherrerne selv, om de vil arbejde efter det hidtidige reglement eller BR08.

Læs mere på www.br08.dk

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078