23948sdkhjf

Icopals usynlige chip sladrer om tyveri

Icopal går nu ind i kampen mod de omfattende tyverier på danske byggepladser. Det gør de ved at tyverimærke alle højkvalitetsprodukter inden for tagpap. Hvert år stjæles der for mere end kr. 0,5 mia. fra byggepladserne rundt om i Danmark, og tallet er stadig stigende.
Icopal tyverimærker alle sine højkvalitetsprodukter inden for tagpap og går dermed ind i kampen mod byggepladstyverier.

Tyveri for millioner
Ifølge en vurdering fra Dansk Byggeri bliver der hvert år stjålet for op mod kr. 0,5 mia. fra danske byggepladser. Det er produkter som byggematerialer og værktøjer, der forsvinder flest af, og problemet er stigende.Icopal har besluttet sig for at gøre noget drastisk ved problemet, og den danske tag- og facadevirksomhed har derfor indført tyverimærkning på alle deres højkvalitetsprodukter inden for tagpap.

Usynlig chip sladrer om tyveri
Tagpap er kostbart og er ofte genstand for tyveri, og det bekymrer Icopals markedsdirektør Søren Drewsen:

- Vi har besluttet at prøve at hjælpe vores kunder, så der kan blive dæmmet op for de ulovligheder, der foregår på mange byggepladser. Vi har gjort det ved at installere en lille usynlig chip i tagpappen. Når en kunde så har købt produktet, mærkes det med kundenavn, købsdato m.m. Tagpappen får derved en usynlig identitet. Og det er næppe attraktivt at stjæle noget, som altid vil kunne sladre om, at det er stjålet, siger Søren Drewsen.

Fordi chippen er en måde til identificering af tagpappen, har Icopal kaldt tyverimærket: Identify®.

Betragtelige summer at spare
At Icopal er gået i gang med at mærke deres produkter betyder for de enkelte tagdækkervirksomheder, at de vil opleve, at svindet fra byggepladserne reduceres, og at de derved sparer betragtelige summer på deres byggerier. Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland og direktør for Nordtag a/s, Jørgen Simonsen, kender udmærket til det stigende problem. Han har været vidne til tyveriproblemet i en årrække, og han synes, at det derfor er glædeligt at høre, at Icopal nu går ind i kampen mod det.

- Tyverimærkningen har også en betydning for de bygherrer, som uvidende står overfor, at der bliver brugt stjålne varer på deres byggerier, lyder det fra Søren Drewsen:

- Den nye chip betyder for den enkelte bygherre, at det er nemmere at sikre, at det ikke er stjålne varer, der anvendes til byggeriet.

- For den enkelte slutbruger har chippen også en fordel. Vi oplever tit, at mange af vores kunder er i tvivl om, hvornår deres tag er købt. Dette spiller en rolle, hvis man f.eks. får brug for garantien. Med en chip i tagpappen, vil Icopal til hver en tid kunne fastslå købsdatoen for produktet samt hvilken tagentreprenør, der har udført opgaven. Det giver slutbrugeren sikkerhed for garantien og for, at man får det, man har betalt for.

Produktet forbliver af samme høje kvalitet
Søren Drewsen understreger, at tagpappens kvalitet forbliver den samme efter det nye tiltag er trådt i kraft. Tagpappens høje kvalitet og egenskaber bliver ikke påvirket af de nye chips, og chippen er også modstandsdygtig over for høj varme, som den udsættes for ved påsvejsning på underlaget. Som kunde hos Icopal kan man genkende tagpappen med tyverimærkning ved et stort synligt tyverimærke påsat emballagen.

Kilde: Icopal Danmark a/s - www.icopal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074