23948sdkhjf

Lemvigh-Müller køber Ferronet

Stål og - teknikgrossistvirksomheden Lemvigh-Müller A/S har netop indgået hensigtserklæring om overtagelse af samtlige aktier i Ferronet A/S med virkning fra 1. januar 2008.
Ferronet A/S er en af Danmarks førende producenter af armeringstråd og armeringsnet. I 2007 forventes en omsætning i nærheden af 65 mio. kr. Virksomheden, som beskæftiger 40 medarbejdere i henholdsvis Tønder og Ølstykke, vil fremover indgå som et selvstændigt datterselskab i Lemvigh-Müller A/S under ledelse af administrerende direktør Poul Wiid og teknisk direktør Erling Sparre.

- Ferronet er et strategisk godt match til Lemvigh-Müller. Vi kan nu kombinere Ferronets specialkompetencer inden for specialnet, p-tråd og svejste konstruktioner med vores egen ekspertise og volumenforretning. Det vil fremover gøre os til en stærk leverandør med fokus på kvalitet og leveringssikkerhed til den danske element– og entreprenørbranche, udtaler Morten Trolle, direktør for indkøb, logistik og produktion.

Kilde: Lemvigh-Müller A/S - www.lemu.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08